Lagermedarbejder
Har du lyst til at indgå i et lagerteam af velkvalificerede medarbejdere? Vil du arbejde med grøn energi og være en del af en international virksomhed i vækst? Så er Muehlhan Wind Service A/S måske din nye arbejdsplads.
Muehlhan Wind Service A/S er på en kraftig vækstrejse, og i den forbindelse søger vi en ny lagermedarbejder til vores lager i Fredericia. Du vil blive en del af et team på i alt 8 medarbejdere, hvor du vil have direkte reference til lagerchefen. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 7-15 mandag til fredag, der vil dog i spidsbelastningsperioder kunne forekomme aftenarbejde.
Du skal være indstillet på, at der arbejdes med korte leveringstider. Hverdagen kan i perioder være hektisk. Der skal kunne holdes mange bolde i luften samtidig og det skal du kunne håndtere. Du vil i perioder blive bedt om at lægge ekstra timer. Det er vigtigt for os, at du bidrager med godt humør samt en positiv tilgang til de udfordringer og opgaver, du stilles over for.
Arbejdet vil være opdelt i fysisk krævende arbejde og registrering på computer/scanner. Det vil hovedsageligt foregå indendørs, men der kan til tider også forekomme udendørs arbejde.
Du skal have lyst til at sætte dig ind i systemer og så er det vigtigt du har teknisk interesse og flair for at sætte dig ind i hvordan udstyr og værktøj virker, samt hvad det bruges til.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Registrering i BC365
- Varemodtagelse, opfyldning, plukning og pakning af varer
- Lageroptælling
- Gennemgang/tjek af udstyr og værktøj
- Gennemgang af certifikater og re-certificering af udstyr og værktøj
Vi forventer, at du er/har:
- Lagererfaring
- Truckcertifikat
- Kørekort til alm. bil
- Mødestabil
- Omstillingsparat og fleksibel
- Brugerniveau på MS Office pakken samt BC365 lagerstyring er et krav
- Indstillet på at udføre diverse ad hoc-opgaver
- Kan begå dig på engelsk